Løsning på stigende spritkørsel er blevet anbefalet i 20 år, men politikerne tøver stadig

I over 20 år er ét bestemt middel mod unge spritbilister blevet præsenteret for politikerne. Det har virket i andre lande, og danskerne er tilhængere. Alligevel er der stille på Christiansborg.

Det er blevet mere socialt acceptabelt at køre spritkørsel blandt unge.

Tekst, foto og video af Villads Znaty og Rasmus Graae

Sænk promillegrænsen for nye bilister. 

Sådan har budskabet lydt fra forskellige organisationer, råd og kommissioner i over 20 år, men på trods af, at spritbilismen blandt unge stiger i en grad, som både en tidligere transportminister og Rådet for Sikker Trafik kalder bekymrende, er der ikke blevet skelet til den løsning, der ellers har nedbragt antallet af trafikdræbte unge i bl.a. Tyskland og Østrig.

Flere unge spritbilister
Antallet af unge spritbilister i Danmark er, ifølge en undersøgelse lavet af Wilke, stigende. I 2019 sagde 9% af de unge bilister, at de havde kørt spritkørsel inden for det seneste år, mens tallet i 2022 var steget til 15%. Det kommer også til udtryk i ulykkesstatistikkerne. I hver tredje alkoholrelaterede trafikulykke med en alvorligt tilskadekommen eller en dræbt, er en ung bilist indblandet.

Udviklingen kunne man allerede se antydningen af i 2021. Dengang kaldte daværende transportminister, Benny Engelbrecht, i et Facebook-opslag tallene for bekymrende og nedslående, og kvitterede med en opfordring til at lade bilen stå, når man har drukket. 

Den holdning deler direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller. Ifølge ham og Rådet for Sikker Trafik, skal der dog mere end formaninger fra forældre og ministre til for at bremse udviklingen.

Rådet er nemlig en af de organisationer, der anbefaler politikerne at nedsætte promillegrænsen for bilister de første tre år efter bestået køreprøve.

Siden 2013 har rådet og dets forretningsudvalg, der blandt andet tæller repræsentanter fra Rigspolitiet, Færdselsstyrelsen, Transportministeriet og DI, været tilhængere af forslaget. Det er der flere grunde til, men én overskygger alligevel de andre ifølge Mogens Kjærgaard Møller:

Populært forslag
Og det er ikke kun Rådet for Sikker Trafik, der peger på en lavere promillegrænse for nye bilister som løsning på det stigende problem. Siden 2001 har forskellige instanser anbefalet selvsamme løsning. Først var det European Traffic Safety Council, der anbefalede en lavere promillegrænse for nye bilister. Siden har blandt andre Alkohol & Samfund, OECD’s center for transportforskning, FDM og sågar Færdselssikkerhedskommissionen fulgt trop.
Sidstnævnte er et rådgivende organ for Transportministeren. Derfra lød vurderingen i 2007, at implementering af en promillegrænse på 0,2 for nye bilister ville have en forebyggende effekt. 

Derudover var 2/3 af danskerne i 2011 positivt stillede overfor forslaget.

Overblik over nogle af de aktører, der har anbefalet at nedsætte promillegrænse for nye bilister.

Også Mette Møller fra DTU, der forsker i trafikadfærd, mener, at en løsning som denne giver mening.

“Det er en god ide at beskytte de unge bilister. De er uerfarne, og alkoholen har en større effekt på dem. Evnen til at konsekvensberegne er først færdigudviklet omkring 24-25 års alderen.”

Tysk og østrigsk succes
Kigger man på de europæiske promillegrænser, er Danmark lige nu en del af en håndfuld EU-lande, der ikke har indført en promillegrænse på 0,0 eller 0,2 for nye bilister.

I Tyskland nedsatte man i 2007 grænsen til 0,0 for nye bilister, og det har efterfølgende vist sig at nedbringe antallet af alkoholrelaterede ulykker med unge indblandet. Desuden fandt evalueringerne, at de første unge, der blev berørt af lovændringen, var mindre tilbøjelige til at køre spritkørsel som voksne, end tidligere grupper.

I Østrig har et lignende tiltag haft samme effekt. Her nedsatte man grænsen fra 0,8 til 0,1 for nye bilister, hvilket fem år efter havde medførte et fald på 31% i skader som følge af spirituskørsel blandt gruppen.

FAKTA: DANMARKS GRÆNSER
I Danmark har promillegrænsen siden 1998 været 0,5 for alle bilister.
I vores nabolande, Sverige og Norge, må alkometeret max vise 0,2, hvis du skal køre, mens grænsen i Tyskland er 0,0 hvis man er ny bilist eller erhvervschauffør. For alle andre tyskere er grænsen 0,5.

I en hollandsk rapport fandt man ingen direkte effekt to år efter, man nedsatte promillegrænsen for nye bilister. Der bliver dog i rapporten henvist til amerikanske og australske studier, der konkluderer, at en lavere promillegrænse for nye bilister fører til mindre spritkørsel blandt unge og færre ulykker.  

Formand for Politiforbundet, Heino Kegel, forestiller sig ikke, at en lovændring vil føre til overbelastning hos politiet, som en kritik mod forslaget ellers har lydt på.

“Der vil være en overgangsperiode, hvor flere unge spritbilister vil blive ramt af sager, men danskerne vænner sig hurtigt til ny lovgivning, så jeg forestiller mig ikke, at det bliver et problem for betjentene.”

En anden kritik kommer fra trafikadfærdsforsker Mette Møller og går på idéen om differentierede promillegrænser. 

“Jeg synes, der ligger en forkert signalværdi i, at det er mere okay at drikke og køre bil, når man ikke længere er ny bilist.”

Stilhed fra Christiansborg
På Christiansborg har få af transportordførerne ønsket at udtale sig til denne artikel, men i 2011 viste en Megafon-måling, at 66% af danskerne ønskede en lavere promillegrænse for unge. Her lød argumenterne i Jyllands Posten fra daværende trafikordfører Magnus Heunicke (S), at alle bør være lige for loven. Derfor støttede Socialdemokratiet, med opbakning fra V, DF og C ikke forslaget, mens Radikale Venstre var positive og SF ikke havde taget stilling.

Sidstnævnte har nu, 12 år senere, stadig ikke taget stilling til sagen, oplyser transportordfører Sofie Lippert (SF). I Enhedslisten er man positivt stemt for at indføre en lavere promillegrænse for nye bilister som forsøgsordning i et år, mens Alternativet og Danmarksdemokraterne er åbne for forslaget, dog med ønsker om hhv. flere penge til offentlig transport og, for Danmarksdemokraterne, en større grad af opdragelse i de enkelte hjem. 

“Jeg kan da godt undre mig over, at man ikke har gjort noget endnu,”

siger transportordfører for Danmarksdemokraterne, Kenneth Fredslund Petersen, om de forskellige anbefalinger og forskningen på området.

Hverken Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance eller Moderaterne har, på trods af gentagne henvendelser, ønsket at medvirke i artiklen. 

Transportminister Thomas Danielsen (V)  har ikke noget at tilføje, men henviser til Færdselssikkerhedskommissionen.
Kommissionen har, som beskrevet, anbefalet at nedsætte promillegrænsen til 0,2 siden 2007.

Venstres transportordfører Peter Juel Jensen afviser at nedsætte promillegrænsen til 0,2, men ønsker ikke at uddybe, og henviser til retsordfører Preben Bang Henriksen, der ikke er vendt tilbage.

Mogens Kjærgaard Møller kalder det uforståeligt, at der ikke bliver indført en lavere promillegrænse for nye bilister.

“Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke griber den bold som transportminister og sætter den i spil. Det burde man gøre. Det er en vindersag.”

Dansk modstand mod EU-forslag
I begyndelsen af 2023 udsendte Europa Kommissionen et forslag til et nyt direktiv på trafikområdet. Det indeholder forslag om alt fra digitale kørekort til aldersgrænser, hvoraf regeringen i et notat har tilkendegivet støtte til samtlige artikler udover én.

I en kommentar til artikel 15, der går på at nedsætte promillegrænsen for nye bilister, påberåber regeringen sig nærhedsprincippet. Det er et princip, der sørger for, at EU kun må handle, når det er bedst at gennemføre lovgivning på EU-plan. Regeringen mener altså, at netop promillegrænser er et nationalt anliggende, der bedre kan håndteres på nationalt plan.

Det kan der ifølge EU-forsker Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet være en særlig forklaring på:

“At bruge nærhedsprincippet i et direktivforslag som dette kan være et udtryk for, at man forsøger at undslippe,”  

og det kan, ifølge hende, godt tolkes som en direkte afvisning af forslaget.

Heller ikke her har nogen af regeringens transportordførere ønsket at kommentere.

“Ud af vagten og kom i gang!”
Det vil Mogens Kjærgaard Møller dog gerne, og han har et klart budskab:

“Det er meget simpelt. Ud af vagten og kom i gang! 0,2-promillegrænse for nye bilister, det er vejen frem,”

Hvad EU-direktivet kan betyde for de danske promillegrænser, er endnu uvist. Det bliver afgjort i de såkaldte trilogforhandlinger mellem Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, hvor det forventes, at Danmark vil modarbejde netop forslaget om en lavere promillegrænse for nye bilister.

Da Gustav lavede promilleregnestykket blev resultatet en smadret bil

Da Gustav Rømsgaard, få dage efter sin 18-års fødselsdag, mistede kontrollen over sin nye BMW, havde han drukket for meget til at køre. Han tror ikke, at en lavere promillegrænse havde reddet hans bil dengang, men er overbevist om, at det kan hjælpe på et generelt plan.

Gustav Rømsgaard fortryder i dag, at han smadrede sin bil som følge af spritkørsel. Foto: Villads Znaty

Af Rasmus Graae og Villads Znaty

Stilhed. I 20 sekunder stod alt stille. I den varme sommeraften fordampede ungdommens kådhed med ét, og de fire drenge stirrede tavst ud i luften fra hver deres plads i bilen. 

For bare fire dage siden kunne Gustav fejre sin 18-års fødselsdag og, endnu vigtigere, retten til at køre bil. Nu sad han tavs i den bil, han netop havde mistet herredømmet over på en grusvej.

Han vidste endnu ikke, at sammenstødet med træet havde totalskadet bilen, og at den første tur med vennerne i hans nyerhvervede BMW også blev den sidste.

Gustavs bil stod ikke til at redde. Foto: Privat.

Promilleregnestykket
Han fortæller, hvordan det var planen, at bilen skulle overnatte på grunden, men at han, i takt med at stemningen blev pisket op, regnede tid, vægt og genstande sammen. Med nøglerne i hånden og alkohol i blodet, blev han enig med sig selv om, at promillen nok lå omkring grænsen. Et farligt regnestykke at lave, hvis du spørger Mette Møller, forsker i trafikadfærd ved DTU:

“Man kan nemt regne forkert, og folk kan ofte have en tendens til at være overoptimistiske på egne vegne.”

Promilleregnestykket er også noget af det, Rådet for Sikker Trafik vil eliminere med forslaget om en sænket promillegrænse for nye bilister.

Direktør for rådet, Mogens Kjærgaard Møller, kalder forslaget for et klart signal, der fortæller, at spritkørsel er no-go, og at det vil afhjælpe socialt pres. 

En løsning for Gustav?
Det billede genkender Gustav, og han tror, at en 0,2-grænse vil skabe mere gennemsigtighed, selvom det nok ikke havde stoppet ham dengang for fire år siden.

“Det vil gøre grænsen tydeligere, og man er ikke i tvivl. Man kan sige ‘hey, jeg har drukket, reglerne siger, jeg ikke må køre.”

Når Gustav i dag ser tilbage på den aften i juli for et par år siden, er han flov. 

Flov over at have kørt med alkohol i blodet og flov over mindet om at aflevere en flaske vin til ejeren af den grund, hvorpå den sølvgrå BMW endte sine dage.