Da Gustav Rømsgaard, få dage efter sin 18-års fødselsdag, mistede kontrollen over sin nye BMW, havde han drukket for meget til at køre. Han tror ikke, at en lavere promillegrænse havde reddet hans bil dengang, men er overbevist om, at det kan hjælpe på et generelt plan.
Gustav Rømsgaard fortryder i dag, at han smadrede sin bil som følge af spritkørsel. Foto: Villads Znaty
Af Rasmus Graae og Villads Znaty
Stilhed. I 20 sekunder stod alt stille. I den varme sommeraften fordampede ungdommens kådhed med ét, og de fire drenge stirrede tavst ud i luften fra hver deres plads i bilen.
For bare fire dage siden kunne Gustav fejre sin 18-års fødselsdag og, endnu vigtigere, retten til at køre bil. Nu sad han tavs i den bil, han netop havde mistet herredømmet over på en grusvej.
Han vidste endnu ikke, at sammenstødet med træet havde totalskadet bilen, og at den første tur med vennerne i hans nyerhvervede BMW også blev den sidste.
Gustavs bil stod ikke til at redde. Foto: Privat.
Promilleregnestykket
Han fortæller, hvordan det var planen, at bilen skulle overnatte på grunden, men at han, i takt med at stemningen blev pisket op, regnede tid, vægt og genstande sammen. Med nøglerne i hånden og alkohol i blodet, blev han enig med sig selv om, at promillen nok lå omkring grænsen. Et farligt regnestykke at lave, hvis du spørger Mette Møller, forsker i trafikadfærd ved DTU:
“Man kan nemt regne forkert, og folk kan ofte have en tendens til at være overoptimistiske på egne vegne.”
Promilleregnestykket er også noget af det, Rådet for Sikker Trafik vil eliminere med forslaget om en sænket promillegrænse for nye bilister.
Direktør for rådet, Mogens Kjærgaard Møller, kalder forslaget for et klart signal, der fortæller, at spritkørsel er no-go, og at det vil afhjælpe socialt pres.
En løsning for Gustav?
Det billede genkender Gustav, og han tror, at en 0,2-grænse vil skabe mere gennemsigtighed, selvom det nok ikke havde stoppet ham dengang for fire år siden.
“Det vil gøre grænsen tydeligere, og man er ikke i tvivl. Man kan sige ‘hey, jeg har drukket, reglerne siger, jeg ikke må køre.”
Når Gustav i dag ser tilbage på den aften i juli for et par år siden, er han flov.
Flov over at have kørt med alkohol i blodet og flov over mindet om at aflevere en flaske vin til ejeren af den grund, hvorpå den sølvgrå BMW endte sine dage.